Stress og kommunikation

Oplevelsen af ikke at blive involveret, ikke at blive talt til på en ordentlig måde, at være alene om at skulle tage alle beslutningerne på egen hånd og ”der er i øvrigt for mange beslutninger og opgaver jeg skal tage mig af, til at jeg nogensinde får rent bord” kan være medvirkende til at kroppen siger fra med stresssymptomer. I systemisk konsultation og systemisk samtaleterapi arbejder vi med at styrke din kommunikation og dine handlemuligheder. Vi arbejder med at kommunikationen, med dine kolleger, medarbejdere, dine nærmeste, er konstruktiv, opbyggende og fremadrettet.

Psykolog Jacob Mosgaard og jeg selv, psykolog Ann Rubens, arbejder med kommunikation for ledere i dén særlige rolle og med kommunikation for dig som medarbejder og kollega på det individuelle plan for eksempel individuelle coachende samtaleforløb. Ligeledes arbejder Ann med teams af medarbejdere og ledere sammen omkring den fælles kommunikation i teamet.

Læs evt. mere på :  Parterapi i København ved psykolog Ann Rubens

Ann Rubens er medlem af Dansk Psykolog forening . Læs evt mere om emnet på wikipedia

Hvad pokker er alternativ behandling?

Under dette vovede udsagn vil HUMI gerne bidrage til at betegnelsen Alternativ behandling ikke lyder som et ynkeligt forsøg på at levere en behandling, men nærmere træder frem og tager den plads som den fortjener.

Hvad er effektivt?

Her vil jeg påstå at hvis vi taler om psykiske lidelser, eller udfordringer, som vi i HUMI ynder at kalde dem, så står vores behandling ikke tilbage for nogen anden behandling. Vi mener ar være så effektive til at behandle udfordringer som: depression, angst, stress, vrede, afhængighed, panikangst, raseri, lavt selvværd, skam, fobier, kærlighedssorg, sorg, traumatiske oplevelser, skræk, jalousi, spiseforstyrrelser, skyldfølelse, ludomani og mange andre udfordringer, at vores behandling er banebrydende.

Det gode spørgsmål?

Her er banebrydende så positivt oplevet, at vores fokuspersoner oplever alt fra tydelige forbedringer, til at komme med glædesudbrud som waaaauw, hold da kæft hvor det virker, det er helt vildt, i forblindelse med en session. Ofte bliver vi stillet spørgsmålet ”hvor længe virker det så” når Vi har afhjulpet en fokusperson sin udfordring.
Vi svare ”den varer meget længe, hvis ikke evigt” og tænker, hvornår har Vi selv sidst været ved lægen, hvor det vi oplevede behandlingen var så effektivt at et sådan spørgsmål kunne stilles. Det har vi yderst sjældent, ofte er behandlingen noget i stil med ”prøv dette i 2 uger og hvis det ikke er blevet bedre så kom igen”. Og det er vel og mærke svaret fra selve den etablerede behandlings specialister.

Hvordan alternativ?

Så hvad begrebet alternativ behandling dækker over, er for mig ikke helt tydeligt. Det alternative kunne lægge i, at det er op til ”patienten”, selv at vælge den rigtige behandler. Og det er måske ikke altid let i en stor verden af behandlere med titler der ikke er beskyttede.

Det gode råd?

Derfor er HUMI’s råd kontakt flere behandlere, tal med dem og stol på din intuition eller mavefornemmelse når du vælger din behandler. Eller kan du jo altid spørge om de vil give garanti for virkning af deres behandling, så er mange sorteret fra.

Læs om vores Terapi med Garanti.

Det er min erfaring at mange af de psykiske lidelser eller udfordringer kan imødegås ved at lede sin tilstand.

Det at lede sin tilstand er ikke noget vi er bevidste om i hverdagen. Det er nok nærmere sådan, at det er tilstanden der leder os, med de deraf affødte resultater.

Da jeg startede
Jeg oplevede en spændende verden, med masser af muligheder og en højere grad af lykke i mit liv, da jeg kom i gang med at lede min tilstand eller nærmere de følelser der ligger bag tilstanden. Ja, egentligt levede jeg med den overbevisning at mine følelser og dermed min tilstand var styret genetisk, og var en reaktion på de oplevelser jeg kom ud for igennem livet. Men jeg blev klogere, og i dag er jeg SELV den ansvarlige og nyder den succesoplevelse det er. Jeg sammenligner det med at blive selvstændig i sit eget liv, hvor jeg tidligere nærmere var ansat af en chef der hed Hr. Tilfældighed.

Min vej gik over NLP som har givet mig så meget i livet. Det har resulteret i at jeg har startet en virksomhed der arbejder med ledelsesudvikling og ved siden af levere NLP uddannelser. Det at give andre muligheden for at blive deres egen leder i livet, giver mig stor glæde og udsætter mig for et spændende lærende miljø. I firma hedder HUMI, det er forbogstaverne u HUman Mind, for at indikerer at det er netop dette potentiale vi arbejder med. Der er lige nu planlagt NLP Odense og NLP København uddannelser som du kan høre mere om på www.humi.dk

To metoder til at nå samme mål!

Når vi som person står ved en skillevej i livet og indser at der skal gøres noget ved vores sundhed hvad enten det er overvægten, formen, eller andre symptomer på et dårligt helbred er der to metoder vi kan bruge!

Den første er at sørge for at vores krop har de bedst tænkelige materialer at restituere med. Kort sagt skal vi sørge for at spise det som kroppen har brug for og ikke mere.
Dette kræver vi spiser så næringsrigt som muligt i forhold til kalorier så kroppen får hvad den skal bruge uden at den samtidig bliver fyldt med diverse fyldstoffer som mættet fedt, kemikalier, kolesterol og salt.

Denne måde at blive sund på kræver at man ikke har stærke afhængigheder af diverse fødevarer/stimulanser og i så fald skal dette tages hånd om i samme åndedrag, da kampen mod sundheden ellers vil være urimelig hård og lang.

Hvis dette er tilfældet kan det med fordel anbefales at få hjælp til det mentale i at være afhængig. Der er mange måder og jeg skal ikke anbefale nogen frem for andre da det er meget individuelt hvad der virker for person til person.

Den anden metode er for mange den letteste vej til en sundere krop og for mange også en måde at vinde over problemerne der opstår ved den første vej, nemlig afhængigheden. Denne metode er at bruge mere energi end der bliver indtaget.
Det handler om at komme i gang med at træne og om at blive mere aktiv i hverdagen.

Man kan træne på mange måder og det som man skal finde ud af er hvad der er sjovt og hvad der giver en lyst til at man gør det tit og ofte.

Vi er bygget til at være meget aktive og den mængde aktivitet vi er designet til er så stor en mængde at de fleste nu om dage vil opgive på forhånd ved tanken om hvor meget de skulle til at bevæge sig.

For mange er det i begyndelsen nok at stå op i bussen hver dag i stedet for at sidde på den flade frem og tilbage hverdag på arbejde. Bare denne lille ændring er begyndelsen til et liv med stor aktivitet og derigennem glæde og et sundere helbred.
Det kan være meget givende at få hjælp til at se mulighederne i ens egen hverdag til at blive aktiv gennem små ændringer af vaner og mønstre.
Men det handler om at indstille sig på at man minimere det at sidde ned, ligge ned osv. i hverdagen så ens vågne tid er en tid fyldt med aktivitet og bevægelse.
Har man børn vil man opleve at de vil elske en for at ”prøve” at deltage i deres leg i stedet for at sidde i en stol og komme med kommentarer.
Man vil opleve at søvnen bliver dybere, sulten mere ægte og trangen til søde sager mindre eller i hvert fald mere fysisk frem for psykisk.

Denne aftagen af psykisk trang til søde/fede/salte sager (stimulanser) er et resultat af at vi gennem aktiviteten producere stoffer der er med til at tilfredsstille den trang vi har.

Denne trang bliver for de fleste slukket gennem det vi spiser og det har bare den bi-effekt at der også kommer store mængder kalorier ind sammen med skadelige stoffer som kemikalier.

Tager man begge metoder i brug for at blive sundere vil de resultater man oplever være på grænsen til mirakuløse og man vil kunne chokere ens omgangskreds en transformering der virkelig sparker r..!

Har man mange års eller et helt liv bag sig med usund livsstil og masser af kemikalier vil det for de fleste også tit være nødvendigt med en blanding af de to metoder.
Den forhøjet fysiske aktivitet vil blæse kroppen ren på en måde som når en 3 år gammel pensionist bil bliver solgt til en ung 22 årig fyr a’la T. Hansen. I starten vil den ikke yde særligt godt men efter nogle ture med sømmet i bund over længere distancer er det som om at systemet bliver blæst igennem og forbrændingen virker bedre.

Kombinerer man dette med, for at blive i samme billedsprog, en 100% ren og korrekt brændstof vil ydeevnen yderligere forbedres.

Ved at spise de rigtige ting vil cellerne have de rigtige ingredienser til at fungere og ved dannelsen af nye celler vil der blive skabt de bedst mulige arvinge til de gamle celler ved at sørge for at byggestenene er tilstede.

Vi er en meget aktivitetskrævende art og denne aktivitet er en del af vores optimale levemåde. Vi forfalder uden denne aktivitet. Derfor skal vi sørge for at give os selv og vores børn alle muligheder for at være aktive så meget som muligt.
Da vi har en natur der gør at vi prøver at få overskud på energiregnskabet kan dette være meget modsatrettet vores lyster. Denne modvilje er ikke et tegn på at vi ikke skal eller har brug for aktiviteten, men et tegn på at vi lever i et samfund hvor vi ikke behøver at være aktive for at overleve her og nu.
Men som art har vi brug for at være aktive idet vi ellers udrydder os selv gennem lidelser vi har valgt at kalde livsstilssygdomme.

Dilemmaet vi står overfor er kort sagt at vi skal opføre os unaturligt for at forblive sunde væsener på denne klode. Vi skal leve efter fornuften og ikke den umiddelbare lyst, hvilket kan få mange til at tænke: ”Glem det, vi lever kun en gang så det handler bare om at nyde det!”.
Men hvad er det som vi går glip af ved at leve aktivt og med tanke på sund kost og livsstil?

Hvis vi fjerner alt det som vi spiser for at undgå at føle, alt det vi har spist/drukket og fået det dårligt af, alt junk food’en pga. af dårlig planlægning, alt det vi troede var sundt men ikke var det, alt det vi spiser fordi vi føler os presset til det hvad er der så tilbage?

Så tror jeg der er det tilbage af det usunde som vi sagtens kan nyde og have det godt med, så tror jeg at der er det tilbage som ikke gør os overvægtige, så tror jeg at der er det tilbage som giver os livskvalitet gennem gode smagsoplevelser, socialt samvær og god fornuftig hygge!

Lad os være fornuftige på den sjove, sunde og hyggelige måde!

Jesper N. Rasmussen
www.1sundtlivnu.dk

Mindfulness og afspænding

Mindfulness er en speciel meditationsform, hvor man træner opmærksomt og ikke-dømmende nærvær. For nogle få år siden var meditation ikke noget psykologer almindeligvis talte højt om, idet det blev regnet for uvidenskabeligt. Men i løbet af de sidste par år er det blevet mere accepteret blandt psykologer at meditere. Det hænger bl.a. sammen med, at der er lavet en del undersøgelser, der har bevist effekten af mindfulness i forhold til især stress, tilbagevendende depression, smertetilstande, misbrug og angst.

Hvad man har vidst i Østen i årtusinder, er nu blevet undersøgt videnskabeligt og blevet gjort tilgængeligt også for mennesker, der ikke umiddelbart føler sig tiltrukket af buddhisme og zenbuddhisme. I dag kan man lære den særlige mindfulness meditation bl.a. hos privatpraktiserende psykolog Janne Andreasen i Køge og Roskilde. Gennem mindfulness opøves evnen til at rumme tanker, følelser, kropsfornemmelser og handleimpulser.

Mindfulness består af særlige meditationsteknikker, opmærksomhedstræning, kropsscanninger/afspænding og yogaøvelser.

Mindfulness meditation

Egentlig er metoderne ret enkle, men det skal man ikke lade sig narre af, for hvis man tror at mindfulness er nemt, bliver man slemt overrasket.

Under selve meditationen forsøger man først at fokusere især på åndedrættet. Det er dog uhyre vanskeligt at fastholde dette fokus. Næste skridt er at blive opmærksom på, at man er blevet afledt af tanker, følelser, sansninger eller handleimpulser. Ofte kan man være langt henne i tankerækker, vurderinger og bedømmelser af det, der dukker op i bevidstheden, før man opdager, at det oprindeligt villede nærvær er væk. Endelig vender man så tilbage til det oprindelige fokus.

Når man praktiserer mindfulness, gør man oftest noget helt andet end hverdagen ellers er fyldt af. De fleste af os er travlt optagede af at tænke og vurdere ting, vi selv eller andre har gjort i fortiden, eller vi er i gang med at lægge planer for fremtiden. Vi er sjældent ordentligt til stede i nuet, og evnen til bare ”at være” i stedet for hele tiden ”at gøre”, at tænke og præstere er trådt i baggrunden. Tempoet i det moderne samfund er efterhånden blevet umenneskeligt hektisk.

Meget tyder på, at det er helende at tilstræbe en mere ligelig balance mellem at præstere og vegetere. I hvert fald har det længe været tydeligt for mennesker, der mediterer, at denne praksis på sigt medfører større ro og en evne til medfølelse og medmenneskelighed. Hvor vi ofte identificerer os med vores tanker, følelser og handlinger, kan man gennem meditation opnå en centrering i bevidstheden.

Nærvær uden mål er effektfuldt

Den særlige mindfulness praksis giver større ro og rummelighed, således at man bliver i stand til at opfatte sig selv og andre med venlig opmærksomhed. Paradoksalt nok kan man dog risikere at havne i en ”gørens-modus” frem for en ”værens-modus”, hvis man er orienteret efter et mål, når man mediterer eller på anden måde træner sin evne til nærvær. Faktisk gælder det om bare at være med sig selv uden at rette bevidstheden mod noget bestemt formål.

Man vælger et bestemt fokus som f.eks. åndedrættet, men man er ikke rettet mod et mål. Det handler om at være imødekommende og accepterende overfor det, der dukker op i bevidstheden. Man forsøger at genkende tanker, følelser og handleimpulser og lade dem passere f.eks. som skyer på himlen, for så roligt at vende tilbage til det oprindelige fokus.

Selvom man ikke har noget specielt formål, når man dyrker mindfulness, kan man med en vedholdende daglig praksis opnå mange positive effekter. Men hvis man tænker på, at det er dette man vil opnå, er man havnet i en ”gørensmodus”, dvs. at man fastholder sig selv i det modsatte af udømmende nærvær. Det har f.eks. vist sig at mindfulness stimulerer visse signalstoffer i hjernen som dopamin og serotonin, som har med velvære og glæde at gøre. Man bliver bedre til at bemærke selv små ting i livet og mere nærværende. På den måde bliver man gladere, og livet blivet rigere og meget mere levende. I stedet for tvangsmæssigt at beskæftige sig med fortid og fremtid, bliver man i stand til at opfatte selve livet, som det er her og nu.

Mindfulness og kognitiv terapi

I de fleste videnskabelige undersøgelser af effekten af mindfulness, har der været tale om en kombination af mindfulness og kognitiv terapi. Selve mindfulness skaber større indre ro og giver den frihed, at man få mulighed for at vælge, hvordan man vil reagere på sine tanker, følelser og impulser. Når denne centrering i bevidstheden så suppleres med den kognitive terapi, kan man opnå at blive langt bedre til at takle sit eget sind, sit forhold til andre mennesker og sin væren i verden. Man får mulighed for at se verden i et langt klarere lys. I stedet for at tro at de gamle indgroede mønstre og tanker, som de fleste har om sig selv, andre mennesker og verden i det hele taget, er ”sandheden”, får man mulighed for at opleve selve livet og hermed ændre uhensigtsmæssige mønstre og tanker.

Psykolog Janne Andreasen, som har klinik i Køge og Roskilde, har selv mediteret igennem mange år. Hun har en videreuddannelse for læger og psykologer i Kognitiv terapi og har suppleret med kurser i mindfulness. Check ind på www.ja-psykolog.dk og læs mere.

Læs også om mindfulness i Wikipedia

Feng Shui diagnosticering af din bolig.

Tai ji er symbolet for yin/yang balancen.

I kinesisk medicin taler man om ” diagnosticeringens fire metoder”. Det er den måde, en læge indsamler informationer omkring en patient på, for at komme frem til en diagnose og dermed behandling. Disse fire metoder kan ligeledes anvendes ved undersøgelse af et hus.

Himmel og jord bliver betragtet som store Tai ji. I lægeverdenen bliver kroppen betragtet som lille Tai ji. Vi kan kalde en bygning mellem Tai ji. Følgelig kan vi finde mange paralleller mellem udøvelse af lægegerningen og udøvelsen af feng shui

De fire metoder til diagnosticering er:

At se: I lægeverdenen kikker lægen på ansigtet, huden, udtrykket i øjnene, tungen og på personen i det hele taget. I feng shui ser konsulenten på omgivelserne ude som inde.

At lytte/lugte: I lægeverdenen lytter lægen til stemmens klang, til åndedrættet, til hoste osv. Lægen lægger også mærke til om en patient lugter specielt. I feng shui tjekker konsulenten for lugt- og lydgener.

At spørge: I lægeverdenen spørger lægen patienten om appetit, om søvn, om følelser. I feng shui spørger konsulenten indtil de problemer der er opstået, efter personen er flyttet ind i boligen.

At føle: I lægeverdenen tager lægen pulsen for at vide hvordan det står til inde i kroppen. Pulsen fortæller om de indre organers tilstand. I feng shui bruger konsulenten en Luopan (kinesisk kompas) for at læse livskraften i boligen. I begge tilfælde bruges der noget udvendigt for at bedømme tilstanden af det indvendige.

Læs evt. i Wikipedia om feng shui – Læs her

Helle Elbjørn
Feng Shui konsulent

Forhøjet kortisol

I pressede situationer – og når vi i øvrigt skal være aktive – udskiller binyrerne korttids-stres-hormonerne adrenalin og noradrenalin. Dette kunne kaldes den gode stress, der giver begejstring og dermed energi.

Men under længerevarende fysiske eller psykiske stressbelastninger er disse stress-hormoner ikke længere tilstrækkelige. Nu begynder binyrebarken at udskille langtidsstress-hormonet kortisol, der er en slags “tryllehormon”.

Mange mennesker føler, at de har det godt, selv om de lever under konstant fysisk og følelsesmæssig stress. Men det er ikke sandheden. Den energi og styrke de følere er ikke ægte, idet det skyldes at kortisolet tvinger kroppens celler til at yde deres optimale – nærmest 120 %. Det svare til, at man konstant kører sin bil i overhalingsbanen.

På et tidspunkt vil “filmen knække” og de første symptomer begynder at melde sig.
Insulin resistens
Er et resultat af uforløste følelser, angst, bekymring og stress, altså længerevarende tilstand af forhøjet kortisol.

Alt hvad vi spiser omdannes til sukker. Sukkerstoffet anvendes som brændstof – og giver energi – til kroppens celler (muskler). Inden sukkeret kan optages i cellerne, skal cellerne åbnes, og her er det insulinen kommer ind, idet hormonstoffet insulin er den “nøgle”, der skal sørge for sukkerets adgang til cellerne. Ved insulin resistens passer nøglen ikke. Cellerne (kroppen) får ikke den nødvendige mængde brændstof og vi føler stadig sult og må derfor spise endnu mere. Hertil kommer så trangen til slik og kage og andre søde sager

Østrogen dominans

I klimakteriet sker der ofte en stigende ubalance mellem de to kvindelige kønshormoner østrogen og progesteron. Mens østrogenet reduceres med ca. 35 %, så reduceres progesteronet med omkring 75 %. Det bevirker en øget østrogen effekt på kroppens celler. Og da østrogen øger celledelingen og progesteronet reducerer celledelingen, så er tabet af progesteron under klimakteriet en truende faktor for bevarelsen af sundhed. Forholdet kan yderligere forværres ved hormonel behandling med tilskud af østrogen.

Flemming Andersen
www.irisklinikken.dk

Det autonome nervesystem

Det autonome nervesystem er det system, der automatisk og uden vores kontrol suverænt styrer og kontrollerer alle kroppens organer og biokemiske processer. Nervesystemet er delt i to modsatrettede systemer. Det sympatiske nervesystem, der kendes som kamp- og flugt nervesystemet og det parasympatiske nervesystem, der primært tager sig af fordøjelsen og virker beroligende på det sympatiske nervesystem.

I dag ved man, at de tanker og følelser, som hersker i ethvert menneske kan være afgørende for balancen i det autonome nervesystem, og derved afgørende for sundhedstilstanden.
I praksis virker det således, at fysisk eller psykisk stress udløser en forhøjet aktivitet i det sympatiske nervesystem, hvorved kroppens beredskab øges og mennesket gør sig klar til kamp eller flugt. Den udløsende faktor kan være sult, smerte, kulde eller angreb fra den ydre verden. Men det kan også være indre trusler som negative konklusioner om fremtid, bekymringer eller en følelse af mindreværd. Denne kamptilstand udløser en række fysiologiske forhold i kroppen, der i første omgang giver nogle fordele, men efter længere tid bliver skæbnesvangert for helbredet.

Undertrykkes det sympatiske nervesystem derimod for meget af det parasympatiske nervesystem – altså et for lavt aktivitetsniveau – resulterer det i den modsatte situation, nemlig at kroppen herved kommer til at mangle sit overlevelsesinstinkt.

Begge situationer er faktisk lige dårlige for kroppens helbred. Ønsker man et sundt og stærkt helbred, lader det sig kun gøre ved at skabe balance mellem de to modsatrettede kræfter i vores nervesystem. De fleste mennesker kan deles op i tre grove hovedgrupper: De harmoniske, de sympatiske og de parasympatiske.

Det harmoniske menneske

Det harmoniske menneske er nemt at helbrede, idet der er balance mellem det sympatiske og parasympatiske nervesystem. Typiske psykologiske kendetegn er åbenhed, spontanitet, tillid, tilstedeværelse, ægte glæde, ingen behov for kontrol, naturlig tålmodighed osv.

Det sympatiske menneske

Det sympatiske menneske er noget svære at helbrede, da det er havnet i en fastlåst kronisk stress-tilstand. Dette menneske undertrykker ofte sine egne basale behov som sult, tørst, søvn, toiletbesøg og kærlighed. De lever med distance til deres sande følelser og lider af mange stresssymptomer. Dybest set er det sympatiske menneske konstant motiveret af angst. Det sympatiske menneske er oftest ansvarshavende, effektiv, mental, bekymret, kontrollerende, vredt, spændt og nervøst. Også de kolde, hårde og målrettede ambitiøse stræbere, der leder efter den næste adrenalinrus eller søger efter selvbekræftelse, hører til denne sympatiske gruppe.

Det parasympatiske menneske

Det parasympatiske menneske er næsten uhelbredelig. Det er domineret af det parasympatiske fordi det tidligt i livet har oplevet større utryghed ved at forsvare sig selv, end ved at overgive sig til omverden. Herved har det undertrygt sit flugt/ kamp-instinkt og overladt ansvaret for sit liv til omverdenen. Der er så lidt liv i dets indre, at der skal både held og mirakler til, før tilstanden bedres. Det parasympatiske menneske er fanget af depression, afmagt og opgivelse. Det lider ofte af fedme, passivitet, langsommelighed, ligegyldighed, uansvarlighed, manglende forståelse af sig selv og sin omverden. Det er oftest urimeligt egocentreret, træt, ugidelig og magter sjældent tætte personlige relationer.

Vejen til sundhed

Når de tre forskellige grupper ønsker et bedre helbred, er det vigtigt for det enkelte menneske, at forstå sin egen problematik.

Det harmoniske menneske

Det harmoniske menneske har nemmest ved at genvinde sundheden. Bedre livskvalitet, kostændringer, motion, kosttilskud og enkelte homøopatiske lægemidler er ofte tilstrækkeligt. Det harmoniske menneske kan ofte forvente at reagere positivt på behandling inden for 3 måneder. Ca. 30 % af befolkningen hører til denne gruppe.

Det sympatiske menneske

Det sympatiske menneske kræver derimod en noget dybere behandling. Her må man vide, at stresstilstanden i det sympatiske nervesystem kan være en alvorlig hindring for helbredelse. Omfattende ændringer i livsførelsen er nødvendig. Sund levevis med god kost, prioritering af basale følelsesmæssige behov, afstressning gennem motion, meditation, ændring af søvnmønstre, arbejdsmønstre eller andre stressmønstre i hverdagen. Den negative overbevisning og angst har tag i dette menneske. Det sympatiske menneske kan oftest forvente at reagere positivt på behandling indenfor 6-8 måneder. Omkring 50 % af befolkningen hører til denne gruppe.

Det parasympatiske menneske

Det parasympatiske menneske kræver en total behandling – og mere til. Det parasympatiske menneske skal lære sig selv selvstændighed, ansvarlighed og kampinstinkt. Ønsker dette menneske en forandring af helbredet, må al tom snak om forandringer ophøre – kun handling, forandring og konkrete beslutninger kan forandre helbredssituationen.

Hele livet har dette menneske flygtet fra sit eget liv og overladt ansvaret for tilværelsen til omverdenen. Det skal ikke forstås således, at dette menneske intet har udrettet, men bare at det parasympatiske menneske har valgt at leve et pseudoliv uden kontakt med sig selv. Derfor vil disse mennesker ofte ende med at forvente, at det er deres omverden, der skal sørge for dem. De forventer og venter på, at samfundet helbreder dem. I deres passivitet omkring deres eget liv og behov, anklager de deres omverden for dens manglende omsorg, forståelse og hjælp. Ønsker det parasympatiske menneske at blive rask må det forlade denne selvbedrageriske virkelighed og fjerne alle sine krav og forventninger til sin omverden. Herefter må de for første gang i livet selv tage ansvaret for deres eget liv og tro på sig selv. Aldrig mere må de forvente at nogen hjælper, hverken samfundet, familien eller behandlingssystemet.
Ca. 20 % af befolkningen hører til denne gruppe.

Læs evt i Wikipedia om det autonome nervesystem – Læs her

Flemming Andersen
www.irisklinikken.dk

]]>