Mindfulness en meditationsform

Mindfulness og afspænding

Mindfulness er en speciel meditationsform, hvor man træner opmærksomt og ikke-dømmende nærvær. For nogle få år siden var meditation ikke noget psykologer almindeligvis talte højt om, idet det blev regnet for uvidenskabeligt. Men i løbet af de sidste par år er det blevet mere accepteret blandt psykologer at meditere. Det hænger bl.a. sammen med, at der er lavet en del undersøgelser, der har bevist effekten af mindfulness i forhold til især stress, tilbagevendende depression, smertetilstande, misbrug og angst.

Hvad man har vidst i Østen i årtusinder, er nu blevet undersøgt videnskabeligt og blevet gjort tilgængeligt også for mennesker, der ikke umiddelbart føler sig tiltrukket af buddhisme og zenbuddhisme. I dag kan man lære den særlige mindfulness meditation bl.a. hos privatpraktiserende psykolog Janne Andreasen i Køge og Roskilde. Gennem mindfulness opøves evnen til at rumme tanker, følelser, kropsfornemmelser og handleimpulser.

Mindfulness består af særlige meditationsteknikker, opmærksomhedstræning, kropsscanninger/afspænding og yogaøvelser.

Mindfulness meditation

Egentlig er metoderne ret enkle, men det skal man ikke lade sig narre af, for hvis man tror at mindfulness er nemt, bliver man slemt overrasket.

Under selve meditationen forsøger man først at fokusere især på åndedrættet. Det er dog uhyre vanskeligt at fastholde dette fokus. Næste skridt er at blive opmærksom på, at man er blevet afledt af tanker, følelser, sansninger eller handleimpulser. Ofte kan man være langt henne i tankerækker, vurderinger og bedømmelser af det, der dukker op i bevidstheden, før man opdager, at det oprindeligt villede nærvær er væk. Endelig vender man så tilbage til det oprindelige fokus.

Når man praktiserer mindfulness, gør man oftest noget helt andet end hverdagen ellers er fyldt af. De fleste af os er travlt optagede af at tænke og vurdere ting, vi selv eller andre har gjort i fortiden, eller vi er i gang med at lægge planer for fremtiden. Vi er sjældent ordentligt til stede i nuet, og evnen til bare ”at være” i stedet for hele tiden ”at gøre”, at tænke og præstere er trådt i baggrunden. Tempoet i det moderne samfund er efterhånden blevet umenneskeligt hektisk.

Meget tyder på, at det er helende at tilstræbe en mere ligelig balance mellem at præstere og vegetere. I hvert fald har det længe været tydeligt for mennesker, der mediterer, at denne praksis på sigt medfører større ro og en evne til medfølelse og medmenneskelighed. Hvor vi ofte identificerer os med vores tanker, følelser og handlinger, kan man gennem meditation opnå en centrering i bevidstheden.

Nærvær uden mål er effektfuldt

Den særlige mindfulness praksis giver større ro og rummelighed, således at man bliver i stand til at opfatte sig selv og andre med venlig opmærksomhed. Paradoksalt nok kan man dog risikere at havne i en ”gørens-modus” frem for en ”værens-modus”, hvis man er orienteret efter et mål, når man mediterer eller på anden måde træner sin evne til nærvær. Faktisk gælder det om bare at være med sig selv uden at rette bevidstheden mod noget bestemt formål.

Man vælger et bestemt fokus som f.eks. åndedrættet, men man er ikke rettet mod et mål. Det handler om at være imødekommende og accepterende overfor det, der dukker op i bevidstheden. Man forsøger at genkende tanker, følelser og handleimpulser og lade dem passere f.eks. som skyer på himlen, for så roligt at vende tilbage til det oprindelige fokus.

Selvom man ikke har noget specielt formål, når man dyrker mindfulness, kan man med en vedholdende daglig praksis opnå mange positive effekter. Men hvis man tænker på, at det er dette man vil opnå, er man havnet i en ”gørensmodus”, dvs. at man fastholder sig selv i det modsatte af udømmende nærvær. Det har f.eks. vist sig at mindfulness stimulerer visse signalstoffer i hjernen som dopamin og serotonin, som har med velvære og glæde at gøre. Man bliver bedre til at bemærke selv små ting i livet og mere nærværende. På den måde bliver man gladere, og livet blivet rigere og meget mere levende. I stedet for tvangsmæssigt at beskæftige sig med fortid og fremtid, bliver man i stand til at opfatte selve livet, som det er her og nu.

Mindfulness og kognitiv terapi

I de fleste videnskabelige undersøgelser af effekten af mindfulness, har der været tale om en kombination af mindfulness og kognitiv terapi. Selve mindfulness skaber større indre ro og giver den frihed, at man få mulighed for at vælge, hvordan man vil reagere på sine tanker, følelser og impulser. Når denne centrering i bevidstheden så suppleres med den kognitive terapi, kan man opnå at blive langt bedre til at takle sit eget sind, sit forhold til andre mennesker og sin væren i verden. Man får mulighed for at se verden i et langt klarere lys. I stedet for at tro at de gamle indgroede mønstre og tanker, som de fleste har om sig selv, andre mennesker og verden i det hele taget, er ”sandheden”, får man mulighed for at opleve selve livet og hermed ændre uhensigtsmæssige mønstre og tanker.

Psykolog Janne Andreasen, som har klinik i Køge og Roskilde, har selv mediteret igennem mange år. Hun har en videreuddannelse for læger og psykologer i Kognitiv terapi og har suppleret med kurser i mindfulness. Check ind på www.ja-psykolog.dk og læs mere.

Læs også om mindfulness i Wikipedia