Succes i behandlingen

Succes i behandlingen - Patientinformation ved medicinering

  • Medicinen indtages som foreskrevet m.h.t. dosering og varighed.
  • Pauser i medicinindtagelsen vil forlænge behandlingsforløbet unødigt.
  • Den rigtige kost i.h.t din lidelse, 1½ - 3 liter vand dagligt og daglig motion.
  • Indtagelse af de nødvendige vitaminer, mineraler og fedtstoffer.
  • Akut sygdom tager mindst 3-6 mdr. at færdigbehandle, kronisk sygdom mindst 6-12 mdr.
  • Behandlingen bør fortsætte i mindst én måned efter symptomernes ophør.
  • Husk akut dosering ved akut sygdom.
  • De homøopatiske lægemidler må ikke indtages sammen med mad. Munden skal være så ren som mulig, da lægemidlerne optages via mundens slimhinder.
  • Medicinen indtages mellem måltiderne, og mindst 15 min. før et måltid.
  • Medicinen kan indtages sammen med lidt vand eller dryppes direkte ind i munden, hvor den fordeles rundt i mundhulen i ca. 10 sek. inden det synkes.
  • Ved ordination af flere lægemidler, tages disse enkeltvis med mindst 1 min. mellemrum.
  • Nervesystemet
  • Hormonsystemet
  • Fordøjelsessystemet
  • Immunsystemet
  • Afgiftningsorganerne


DOSERING DOSERING ALMENT MEGET SYGE
Voksne 15-20 dråber 4x dgl 10-12 dråber 3x dgl
Unge 12-18 år 10-15 dråber 4x dgl 8-10 dråber 3x dgl
Børn 6- 12 år 8-10 dråber 3x dgl 6-8 dråber 3x dgl
Små børn 1-6 år 6-8 dråber 3x dgl 4-6 dråber 3x dgl
Spædbørn 0-1 år 5 dråber 3x dgl 1-4 dråber 2x dgl

Reaktioner:

Den medicinske behandling vil frigøre forskellige affaldsstoffer, som udledes gennem nyrer, tarm, hud og slimhinder. Dette kan medføre kortvarige kløe, irritationstilstande, samt fordøjelses-problemer, ændret vandladning eller svedafsondring m.m. Disse reaktioner skal opfattes som positive tegn på, at kroppen frigør affaldsstoffer. De homøo-patiske lægemidler har ingen bivirkninger; men hvis reaktionerne bliver for ubehagelige kan du nedsætte doseringen i en kort periode.

Opfølgning:

Med mindre andet indtræffer, bør der følges op med en konsultation efter 8 ugers medicinering. Behandlingsplanen skal ændres i takt med et ændret eller fastlåst sygdomsbillede.

Kontakt mig, hvis du er usikker på reaktionerne eller i øvrigt har spørgsmål til behandlingsforløbet.

Succes i behandlingen eller fiasko…?

Sygdom er ikke nogen stationær tilstand i kroppen. For at en sygdom kan bestå i en organisme, må den hele tiden have næring gennem de levefejl, der skaber sygdommen.

Fysiske ophobninger eller tilstopninger i kroppens organer og væv har deres ophav i psykiske ophobninger eller undertrykkelser. Sindets evne til at slippe og nedbryde truende livsforhold i tilværelsen er afgørende for leverens og nyrernes evne til at slippe og nedbryde affaldsstoffer.

Den nemmeste måde at afdække funktionsfejl i sindet, er ved at stille spørgsmålene: “Det jeg tænker lige nu, det jeg beslutter lige nu eller det jeg gør lige nu, skaber det liv eller skaber det død”.

Som ved enhver anden ulykke er trin ét i behandlingen af en hvilken som helst sygdom, at standse årsagen til ulykken. Derefter kan selve behandlingen begynde. I praksis betyder det, at de første trin i behandlingen skal sigte mod et eller flere af de centrale områder:

Hvad er årsagen?

Hovedparten af fysiske sygdomme har deres årsag i et svækket fordøjelsessystem (den egentlige årsag bag symptomet skal dog oftest findes i den mentale og følelsesmæssige adfærd).

Tarmsystemet er ofte årsag til gigt, eksemer, allergier, autoimmune lidelser, hjerte-karsygdomme, luftsvejslidelser, træthed, forgiftninger, kræft og meget mere.

Næsten uanset hvilken sygdom det drejer sig om, så vil det kræve en eller anden form for diæt og/ eller tarmterapi. Uden en forudgående behandling af tarmsystemet er der stor risiko for at behandlingen vil resulterer i fiasko. I den forbindelse er det vigtigt at pointere, at fordøjelsen ikke nødvendigvis er god og fin, fordi man kommer på toilettet hver dag. En hyppig årsag til sygdom skyldes utæthed i tarmslimhinden med udsivning af toxiner, ufordøjede proteiner og fedtstoffer til blodbanen, der efterhånden vil udløse allergiske reaktioner i immunforsvaret. I takt med, at immunforsvaret stresses, tømmes det for kræfter og kan nu ikke længere gøre modstand mod vævs- og celleforandringer, fremmede bakterier og virus, hvorefter alvorlig sygdom nu kan bryde frem.

Foruden de nødvendige og livsvigtige vitaminer, mineraler og fedtstoffer, samt de for immunforsvaret så vigtige urter og plantestoffer, kan det i nogle tilfælde være nødvendigt - for at opnå et tilfredsstillende resultat - at understøtte en mave-tarmbehandling med et tilskud af Probiotika (mælkesyrebakterier) og/ eller Tarmudskylning.

Akut sygdom tager mindst 3-6 måneder, at færdigbehandle. Kroniske sygdomme tager mindst 6-12, at færdigbehandle. Halv behandling resulterer i fiasko.

Personer der er syge på grund af ubalance i hormon- eller nervesystemet skal altid ændre opfattelse og adfærd, hvis der skal opnås et tilfredsstillende resultat.

Der er ikke en sygdom, som ikke kan helbredes, men der er mennesker, som ikke kan helbredes. Helbredelsen begrænses, hvis der ikke er vilje eller livskraft nok, til at følge behandlingen.

Hvis du vil have det som du plejer, så gør som du plejer.

Flemming Andersen
www.irisklinikken.dk

Leave a Reply