Folkesygdomme

Folkesygdomme

Fra omkring 30-årsalderen sker der fysiologiske forandringer fordi kroppens biokemi ændrer sig. Det skyldes bl.a., en reduktion af den naturlige hormonproduktion, samt de velkendte velfærds-symptomer der følger med en stresset livsstil med dårlig kost, uden de nødvendige vitaminer og mineraler, samt manglende motion.

De tre altoverskyggende aldersbetingede forandringer handler om henholdsvis østrogendominans, insulinresistens og forhøjet kortisol. Det er disse forandringer i kroppens biokemi der er den væsentligste årsag til de almindelige folkesygdomme.

Østrogendominans

Østrogendominans er et resultat af faldende produktion af de kvindelige kønshormoner (østrogen og progesteron) samt hormonbehandling med østrogen.

Insulinresistens

Insulinresistens er insulinets (hormon der produceres i bugspytkirtlen) manglende evne til, at lukke sukkerstof (glukose) ind i cellerne, hvorved kroppen udsultes.

Forhøjet kortisol

Forhøjet kortisol (stresshormon der udskilles fra binyrebarken) er resultatet af en længerevarende stresstilstand, hvor kroppen kører i overgear. Udskillelsen af kortisol medfører, at personen sjældent mærker eller erkende den anspændte og stressede tilstand, som kroppen befinder sig i. Det ænder ofte med et kollaps.

Det er som regel tilstanden af forhøjet kortisol, der medfører insulinresistens og de efterfølgende folkesygdomme.

Fra 30 år:

Reduktion af hormonproduktionen * overvægt * ryg- og ledproblemer * forhøjet kolesterol * allergier * svækket immunforsvar * begyndende diabetes 2.

Fra 40 år:

For højt blodtryk * stressbetinget depression * hormonelle ubalancer * kroniske infektioner * celleforandringer * generelle immunsygdomme.

Derefter…

Gigtsygdomme * kroniske luftvejssygdomme * afkalkning af knogler * kredsløbslidelser * neurologiske sygdomme * klimakterielle symptomer * prostataproblemer * brystkræft * livmoderkræft * hudkræft * søvnløshed * manglende seksualdrift * angst * depressioner * udbrændthed o.s.v.

Derfor er det vigtigt, at sætte sig ind i de forhold der ligger til grund for udviklingen af midtvejs-alderens sygdomme, hvis vi ønsker at komme helskindet igennem de forskellige livsfaser og opnå en god og sund alderdom.

Flemming Andersen
www.irisklinikken.dk

Leave a Reply