Det autonome nervesystem

Det autonome nervesystem er det system, der automatisk og uden vores kontrol suverænt styrer og kontrollerer alle kroppens organer og biokemiske processer. Nervesystemet er delt i to modsatrettede systemer. Det sympatiske nervesystem, der kendes som kamp- og flugt nervesystemet og det parasympatiske nervesystem, der primært tager sig af fordøjelsen og virker beroligende på det sympatiske nervesystem.

I dag ved man, at de tanker og følelser, som hersker i ethvert menneske kan være afgørende for balancen i det autonome nervesystem, og derved afgørende for sundhedstilstanden.
I praksis virker det således, at fysisk eller psykisk stress udløser en forhøjet aktivitet i det sympatiske nervesystem, hvorved kroppens beredskab øges og mennesket gør sig klar til kamp eller flugt. Den udløsende faktor kan være sult, smerte, kulde eller angreb fra den ydre verden. Men det kan også være indre trusler som negative konklusioner om fremtid, bekymringer eller en følelse af mindreværd. Denne kamptilstand udløser en række fysiologiske forhold i kroppen, der i første omgang giver nogle fordele, men efter længere tid bliver skæbnesvangert for helbredet.

Undertrykkes det sympatiske nervesystem derimod for meget af det parasympatiske nervesystem – altså et for lavt aktivitetsniveau – resulterer det i den modsatte situation, nemlig at kroppen herved kommer til at mangle sit overlevelsesinstinkt.

Begge situationer er faktisk lige dårlige for kroppens helbred. Ønsker man et sundt og stærkt helbred, lader det sig kun gøre ved at skabe balance mellem de to modsatrettede kræfter i vores nervesystem. De fleste mennesker kan deles op i tre grove hovedgrupper: De harmoniske, de sympatiske og de parasympatiske.

Det harmoniske menneske

Det harmoniske menneske er nemt at helbrede, idet der er balance mellem det sympatiske og parasympatiske nervesystem. Typiske psykologiske kendetegn er åbenhed, spontanitet, tillid, tilstedeværelse, ægte glæde, ingen behov for kontrol, naturlig tålmodighed osv.

Det sympatiske menneske

Det sympatiske menneske er noget svære at helbrede, da det er havnet i en fastlåst kronisk stress-tilstand. Dette menneske undertrykker ofte sine egne basale behov som sult, tørst, søvn, toiletbesøg og kærlighed. De lever med distance til deres sande følelser og lider af mange stresssymptomer. Dybest set er det sympatiske menneske konstant motiveret af angst. Det sympatiske menneske er oftest ansvarshavende, effektiv, mental, bekymret, kontrollerende, vredt, spændt og nervøst. Også de kolde, hårde og målrettede ambitiøse stræbere, der leder efter den næste adrenalinrus eller søger efter selvbekræftelse, hører til denne sympatiske gruppe.

Det parasympatiske menneske

Det parasympatiske menneske er næsten uhelbredelig. Det er domineret af det parasympatiske fordi det tidligt i livet har oplevet større utryghed ved at forsvare sig selv, end ved at overgive sig til omverden. Herved har det undertrygt sit flugt/ kamp-instinkt og overladt ansvaret for sit liv til omverdenen. Der er så lidt liv i dets indre, at der skal både held og mirakler til, før tilstanden bedres. Det parasympatiske menneske er fanget af depression, afmagt og opgivelse. Det lider ofte af fedme, passivitet, langsommelighed, ligegyldighed, uansvarlighed, manglende forståelse af sig selv og sin omverden. Det er oftest urimeligt egocentreret, træt, ugidelig og magter sjældent tætte personlige relationer.

Vejen til sundhed

Når de tre forskellige grupper ønsker et bedre helbred, er det vigtigt for det enkelte menneske, at forstå sin egen problematik.

Det harmoniske menneske

Det harmoniske menneske har nemmest ved at genvinde sundheden. Bedre livskvalitet, kostændringer, motion, kosttilskud og enkelte homøopatiske lægemidler er ofte tilstrækkeligt. Det harmoniske menneske kan ofte forvente at reagere positivt på behandling inden for 3 måneder. Ca. 30 % af befolkningen hører til denne gruppe.

Det sympatiske menneske

Det sympatiske menneske kræver derimod en noget dybere behandling. Her må man vide, at stresstilstanden i det sympatiske nervesystem kan være en alvorlig hindring for helbredelse. Omfattende ændringer i livsførelsen er nødvendig. Sund levevis med god kost, prioritering af basale følelsesmæssige behov, afstressning gennem motion, meditation, ændring af søvnmønstre, arbejdsmønstre eller andre stressmønstre i hverdagen. Den negative overbevisning og angst har tag i dette menneske. Det sympatiske menneske kan oftest forvente at reagere positivt på behandling indenfor 6-8 måneder. Omkring 50 % af befolkningen hører til denne gruppe.

Det parasympatiske menneske

Det parasympatiske menneske kræver en total behandling – og mere til. Det parasympatiske menneske skal lære sig selv selvstændighed, ansvarlighed og kampinstinkt. Ønsker dette menneske en forandring af helbredet, må al tom snak om forandringer ophøre – kun handling, forandring og konkrete beslutninger kan forandre helbredssituationen.

Hele livet har dette menneske flygtet fra sit eget liv og overladt ansvaret for tilværelsen til omverdenen. Det skal ikke forstås således, at dette menneske intet har udrettet, men bare at det parasympatiske menneske har valgt at leve et pseudoliv uden kontakt med sig selv. Derfor vil disse mennesker ofte ende med at forvente, at det er deres omverden, der skal sørge for dem. De forventer og venter på, at samfundet helbreder dem. I deres passivitet omkring deres eget liv og behov, anklager de deres omverden for dens manglende omsorg, forståelse og hjælp. Ønsker det parasympatiske menneske at blive rask må det forlade denne selvbedrageriske virkelighed og fjerne alle sine krav og forventninger til sin omverden. Herefter må de for første gang i livet selv tage ansvaret for deres eget liv og tro på sig selv. Aldrig mere må de forvente at nogen hjælper, hverken samfundet, familien eller behandlingssystemet.
Ca. 20 % af befolkningen hører til denne gruppe.

Læs evt i Wikipedia om det autonome nervesystem – Læs her

Flemming Andersen
www.irisklinikken.dk